Uncategorized

Væk fra hverdagen

I morges vågnede jeg kl. 6.30 af, at Lillen nev mig i kinden. Hun krævede morgenmad og underholdning, så jeg gned søvnen ud af øjnene, hældte en kop kaffe i løgnhalsen og så Vesterbro vågne til en tåget morgen. For en uge side vågnede jeg op et helt andet sted, uden små pølsefingre i ansigtet og med en helt anden udsigt. Vi var nemlig på mor/far-date, mens Lillen blev forkælet i forstæderne.

Søren havde givet mig besked om at mødes med ham på Islands Brygge fredag efter arbejde. Jeg havde pakket en taske med en kjole, en bikini og min tandbørste, men anede ikke, hvad vi skulle. Det viste sig, at første stop var et par metrostationer længere ude på Amager, hvor vi skulle stå på skøjter. Det er 15 år siden jeg sidst var i skøjtehallen. Dengang blev der spillet Nickelback på repeat og jeg var ikke særlig god til at stå på skøjter – det er jeg åbenbart stadig ikke. Jeg brugte det første kvarter på at krabbe mig rundt langs kanten med stive og dirrende ben, men det var SÅ sjovt. Skøjtehallen var fuld af 15-årige drenge med arme, ben og bumser ud over det hele, og de kørte som død og helvede for at imponere alle damerne (altså ikke sådan en gammel krage som undertegnede, forstås). Der var også en masse børn, og de havde endnu ikke lært om højrevigepligt så indimellem var jeg sikker på, at min sidste time var kommet.

Skøjte

Min sidste time kom heldigvis ikke, for efter at have afleveret skøjterne tjekkede vi ind på hotel Bella Sky i Ørestad. Vi fik et værelse på 18. etage, og mens vi tømte minibaren for nødder og øl kunne vi se aftenmørket sænke sig over Amager: Fælleden var helt mørkelagt, billygterne lyste vejene op i røde og hvide farver, og der var helt stille så langt over byen.

Da klokken blev 19 hoppede vi ind i en taxa mod indre by, for vi skulle spise aftensmad på Llama. Der var konfiteret kanin, grillet oksehjerte med chilimayo og cheviche af havbras. Der var perlehøne, grillet peber og en masse cocktails; jeg lokkede Søren til at drikke pisco sour, der vel er en slags nationaldrik i Peru. Som 19-årig balsamerede jeg mig selv i pisco sour mens jeg rejste rundt i Peru i et par måneder. Jeg vejede 20 kilo mere end jeg gør nu, mit hår var én stor ufrivillig dreadlock og jeg husker at pisco sour gav nogle slemme tømmerbobs, så i lørdags holdt jeg mig til nogle lidt mere klassiske cocktails. Og fadøl.

llama

Ved midnat krøb vi under ned under de cripsy hoteldyner og kunne sove ganske uforstyrret helt indtil næste morgen, hvor der ventede en morgenbuffet på os. Heldigvis var der masser af kaffe, for det var lykkedes mig at få tømmermænd alligevel. Det var så hyggeligt at være lidt væk fra hverdagen – og især, fordi det var en slags første morgen i vores nye kvarter. Og det er eddermandme pænt, ikke?

amager

8 thoughts on “Væk fra hverdagen”

  1. Kæft det lyder hyggeligt 😀 Og hey, jeg er også bedre til at synge med på Nickelback end jeg er til at skøjte, tror jeg. Har ikke gjort det siden 9. klasse med folkeskolen. Og en enkelt gang hvor jeg hoppede fuld over hegnet til by-banen i en december på vej til Jomfru Ane gade. Og brækkede røven næsten. Så mon jeg ville være god idag? Jeg tror det ikke.

    – A

    1. Uff, brækket røv lyder ikke rart! Så syng du hellere lidt Nickelback – “never maaaaade it as a wiiiiisemaaaaan”….

  2. Det lyder som den dejligste date! Lidt sjovt, for tidligere idag talte min kæreste og jeg om hvor vi Kan tage hen når vi en dag får et døgn alene uden baby. Vi endte med drømmwb om et badehotel med bløde dyner, frisk luft og lækker morgenmad. Bella sky lyder nice, godt initiativ fra din mand!

  3. Lyder da total dejligt! Og sikke en udsigt!
    Min mand er med til at bygge ø-huset i Ørestad og jo mere han snakker om Ørestad jo mere lun bliver jeg på tanken om mere plads og mere natur. Pt bor vi 3 i en 2-værelses ved Kgs Nytorv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *