Uncategorized

Venindebogen # 6: Mød Elisabeth aka Fruen

venindebogenDenne gang er det Elisabeth fra Fyrsten & Fruen, der har indvilliget i at udfylde venindebogen. Elisabeth bor i Hvidovre i et hus selveste Daimi har opkaldt. Hun er gift og har to smadder søde børn – Ane og Jasper. På sin blog skriver Elisabeth om hverdagslivet som småbørnsfamilie, om dullegrej, byggeprojekter og så laver hun nogle herlige onsdags-videoer sammen med Lillemor, hvor der bliver diskuteret alt fra glidecreme til hentetider. Elisabeth skriver også om de mindre lette ting – om barnløshed, fertilitetsbehandlinger og dén slags. Jeg er glad for at Elisabeth havde lyst til at svare på spørgsmålene, for jeg synes det er nogle spændende perspektiver hun trækker frem – om bl.a. mavefornemmelse, ængstelighed og taknemmelighed. Enjoy!

elisabeth 3

Mit navn er: Elisabeth

Jeg er: 32 år gammel og bor: I et gammelt, skævt hus i Hvidovre sammen med min mand, Jess, vores børn, Ane og Jasper, vores hund, Cash, og Cash’ kat, Charlie.

Min livret er: Gnaveben. Med spandevis af brun sovs til. Det spises naturligvis med fingrene:) Altså gnavebenene, det andet er noget griseri;) Og mit yndlingsdyr er: Kat. Jeg kan godt li’, at de er sådan lidt fandenivoldske og egenrådige.

Da jeg var lille drømte jeg om at blive: Skuespiller. Som voksen er jeg: Lærer på en specialskole. Det kræver også, at man kan skuespille en smule;)

Hvis jeg skulle beskrive mig graviditet med tre ord, skulle det være: 1) skrøbelighed 2) spænding og 3) nutella.

Jasper er resultatet af vores 11. Fertilitetsbehandling – den første, der resulterede i en positiv test. Og selvom vi var jublende lykkelige for at skulle være forældre igen, så var vi også ængestelige. Det virkede for godt til at være sandt, og det var svært at give hen til lykken og bare nyde. Vi var til scanninger i uge 7, 8, 10, 12, 14 og 20 – fordi jeg simpelthen ikke kunne slippe frygten for, at noget måtte være galt. Men den var god nok. Han blev derinde:) Vi vidste dog ikke, at det var en ‘han’, så spænding fyldte også en stor del af graviditeten. Tankerne om, hvilken lille bønne, jeg mon rugede på. Og ja – nutella. Jeg har altid været glad for mad – en glæde, der kun tog til, da jeg blev gravid:) Jeg blev aldrig rigtig ramt af kvalme. Muligvis fordi min mave var travlt optaget af at blive proppet med nutella, blåbær, croissanter og solero-is. Jeg tog over 30 kg. på og havde både til gården, gaden og sidevejene;)

Jeg er dén slags mor dér: Stikker mit barn en iPad lørdag morgen, så jeg kan sove en halv time længere;)

Jeg synes det bedste ved at være mor er: Livet og latteren. Det hus, der engang var så tomt og stille, er nu et hjem fuld af hjemmebyggede huler, udsplattede rosiner, kunstværker malet direkte på tapetet og børnelatter.

Den største udfordring ved at være mor er: Dét at man konstant har ansvar for andre end sig selv. Det synes jeg kan være virkelig udfordrende og angstprovokerende.

Jeg ville ønske at jeg, inden jeg blev mor, havde vidst at: Min egen mavefornemmelse oftest er værd at følge. Som førstegangsmor blev jeg bombarderet med velmenende råd om alt fra mad og søvn til pasning og konflikthåndtering, og de forvirrede, mere end de gavnede. Det tog mig lang tid at finde ud af, at jeg bare skulle følge min egen intuition.

Jeg er rigtig god til: At være taknemmelig for det liv, jeg har, fremfor at stræbe efter andet og mere. Og vil gerne være bedre til at være impulsiv. At sætte hverdagens rutiner lidt på stand by fra tid til anden.

Hvis nogen skulle snakke om mig bag min ryg, ville de nok sige at: Jeg er distræt. For det er jeg. Jeg har altid lidt for mange bolde i luften og halvdelen af dem lander steder, som jeg ikke kan se, som bag sofaen eller på bunden af vasketøjskurven.

Mit forbillede er: Min svigermor,  fordi hun virkelig formår altid at se tingene fra en positiv vinkel. Det er en beundringsværdig egenskab, som jeg virkelig prøver selv at tage til mig.

Sidst, jeg gjorde noget jeg ikke er stolt af, var: I morges, da jeg vrissede af Ane, fordi hun ikke lyttede efter.

Når jeg skal være rigtig god ved mig selv, så: Tager jeg en ostemad og iPaden med i seng for at se serier.

Efter jeg er blevet mor har jeg lært, at: Dét der med, at man sagtens kan have det sjovt med gylp på tøjet og havregrød i håret. Livet stopper ikke, fordi man får børn. For mit vedkommende var det dér, at det startede:)

elisabeth 2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *