Uncategorized

Venindebogen # 7: Mød Nadia

 

 

venindebogen

Jeg mødte Nadia første gang en lun sensommerdag i 2003. Vi var frisk ud af 9. klasse, og var blevet placeret på samme værelse på dén efterskole, der skulle være vores hjem det kommende år. Vi blev med det samme slyngveninder, og jeg var SÅ fascineret af Nadia – hun var lidt mere erfaren udi sådan noget med fester og drenge (der er altså ikke meget scoring i porcelænsmaling, kan jeg røbe), kunne gennemskue den tyske grammatik og hendes mor bagte verdens bedste boller med brændenælder i.

Kontakten gled langsomt ud, da vi var stoppet på efterskolen, og der gik 10 år uden særlig meget andet kontakt end et par facebook-likes. Men da jeg var gravid mødtes vi til æblekage og kaffe hjemme hos Nadia. Og så var det som om der var gået 10 minutter istedet for. Sådan er det jo – heldigvis – nogen gange 🙂

nadia2016

 

Mit navn er: Nadia

Jeg er: 29 år gammel og bor: I Aarhus sammen med: Min mand Espen og min søn Asger, der er knap 3 år gammel.

Min livret er: Hjemmelavet burger og mit yndlingsdyr er: Svært at sige, da jeg egentlig ikke kan lide dyr. Men det dyr, jeg bedst tolererer, er nok en kat eller en meget stille og rolig hund, der ikke fælder, lugter eller savler.

Da jeg var lille drømte jeg om at blive: Rig (!) (det skrev jeg i en venindes venindebog i 4. klasse). Som voksen er jeg: Kandidat i statskundskab og ansat som fuldmægtig på Aarhus Universitet.

Hvis jeg skulle beskrive mig graviditet med tre ord, skulle det være: Fascinerende, forventningsfuld og stillesiddende.

Jeg er dén slags mor dér: Bilder mig ind, at jeg er pragmatisk indstillet og ikke så ”hysterisk som de der speltmødre”. Min søn har et flot og veludviklet burger-greb, når han spiser en hamburger fra McDonalds, og han deler sin mors kærlighed til chokolade.

Jeg synes det bedste ved at være mor er: At følge min søns udvikling og at mærke den kærlighed til ham, som bare vokser og vokser hele tiden.

Den største udfordring ved at være mor er: At få det hele til at gå op i en højere enhed med familieliv, job, veninder og fritidsinteresser.

Jeg ville ønske at jeg, inden jeg blev mor, havde vidst at: Man virkelig bør nyde al den fritid og alenetid, man har, inden man bliver mor.

Jeg er rigtig god til: At kysse og kramme min søn. Og vil gerne være bedre til: At svare på sms’er og dyrke motion.

Hvis nogen skulle snakke om mig bag min ryg, ville de nok sige at jeg: Ofte gerne vil bestemme og kunne formulere mig mere diplomatisk.

Mit forbillede er: Politifolk, sygeplejersker og andre travle og udskældte faggrupper fordi: De mødes af urimelige arbejdsvilkår og respektløshed, men alligevel troligt passer deres arbejde.

Sidst jeg gjorde noget jeg ikke er stolt af, var: Det har jeg gjort mit bedste for at fortrænge.

Når jeg skal være rigtig god ved mig selv, så: Spiser jeg chokolade, is eller (chokolade)kage.

Hvis ikke jeg havde et voksen-liv jeg skulle passe, ville jeg: Nyde friheden og forkæle mig selv og min familie med lækker og sund mad og gode oplevelser.

Efter jeg er blevet mor har jeg lært at: Prioritere min tid og har truffet en række til- og fravalg ud fra, hvad jeg gerne vil give videre til min søn. At få et barn giver fx realisme omkring ens karrierevalg, for vil man hente sit barn kl. 17? Skal man selv i fitnesscenter 3 gange om ugen, eller er det rytmik eller sprogleg med sit barn, man prioriterer? Det vigtigste er vel, at man ikke har dårlig samvittighed over de fravalg, som prioriteringen kræver – selvom det er nemt at få dårlig samvittighed, når man læser diverse debatindlæg, der afspejler samfundets forventninger til dét at være mor, forælder og moderne børnefamilie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *