Verdens bedste spørgsmål

Jeg spoler lige tiden tilbage til den 31. december.

Jeg sidder i sofaen med Lillen på skødet, og ser Dronningens nytårstale. Det er koldt udenfor, og hele dagen har Vesterbro sitret af aktivitet: De sidste ting, der skulle handles i Føtex. Mænd med champagnen under armen. Kø og rød løber foran Cofoco. Nytårshilsener fra Hus Forbi-sælgeren. Kvinder i festtøj med stiletterne i en pose. Børn med elefanthue, frosne fingre og knaldperler. Uanset om man skal fejre årets sidste dag eller ikke, så er det bare en særlig dag.

Jeg drikker et glas champagne, og er iført et outfit der får mig til at ligne en 80-årig på vej til fest i bingoklubben – plisseret sølv-nederdel og en striktrøje med palietter. Lejligheden dufter af den sauce, der i flere timer har simret på komfuret. Søren har stået for hele middagen, og har lavet lister, købt ind, hakket, snittet og købt lidt mere ind i flere dage. Han har virkelig gjort sig umage.

Da nytårstalen er forbi, sætter han de rejecocktails, jeg havde bestilt, på bordet. Lillen ligger på sit legetæppe, pludrer og dasker til en frø-bamse. Det er mørkt udenfor, og selvom det er tidligt på aftenen, er der gang i fyrværkeriet. Det larmer og sender flotte farver ud over decemberhimlen.  Søren siger, at han har noget, han gerne vil sige, inden vi spiser. Han siger nogle søde ord, og gå over til min stol. Jeg forstår ikke rigtig hvad der foregår, for det hele går så hurtigt. Søren sætter sig på knæ foran mig, og tager en lille, sort æske op ad lommen. Han åbner den, og stiller verdens bedste spørgsmål: Vil du gifte dig med mig?

Nu skulle man være ualmindeligt tykhovedet for ikke at sige ja til sådan et tilbud, så det blev et hvinende JA herfra. Og så fik jeg en ring på fingeren, som jeg ikke har planer om at tage af igen. Nogensinde.

ring