Vi laver helt vildt meget og helt vildt lidt her i de svenske skove

Sommerregnen hænger i luften udenfor ødegårdens vinduer, græsset dufter og fuglene kvidrer. Der er ikke andre lyde end fuglene, og den flue, der bliver ved med at sætte sig på mig, fordi vi er så langt væk fra alting. Nærmeste supermarked er tyve minutter væk i bil.

Min mave er fyldt med hjemmelavet pizza og i værelset ved siden af ligger Lillen og snorker. Hun sover fantastisk her i den rene, svenske skovluft – 12 timer per nat og hver gang vi kører bil. Jeg kan godt forstå, at det lille hoved bliver træt, for i en snart-tre-årigs perspektiv oplever vi helt vildt meget: Joysticket fra husets PlayStation bliver brugt til at lege ørelæge med (og der bor en musefamilie i mine ører, siger lægen), vi læser bøger og ser Pippi-film. Vi bager morgenbrød, og der er en stor have man kan gå rundt i med bare tæer på og mærke det lange græs og alle mælkebøtterne. Bagerst i haven ligger mørket – en gammel lade, der indeholder alt fra en død græsslåmaskine til hockeystave, der på en eller anden måde forvandles til en hundefamilie, der kærligt skal puttes til lur ude på terrassen. Lillen har fået et par lyserøde solbriller og en helt vildt grim hårbøjle med en lang, lyserød fletning på. Vi tager på ture til skovsøer, småbyer eller legepladser, vi spiser en masse is og så har vi set en rigtig slange. Og så snakker Lillen h.e.l.e. tiden, og det kræver selvfølgelig også noget energi. Fx fortalte hun mig i morges, at hun virkelig ønskede sig sådan en flot lampe på sit værelse. Ahem.

I de voksnes perspektiv laver vi imponerende lidt. Jeg har lige siddet og bladret i et to måneder gammelt katalog fra Tarup Centret, som nogen har efterladt heroppe. Vi kører rundt på de snoede stier, piller lidt næse og går nogle små ture. Igår var vi i på apoteket og en tur i IKEA – vi kom ud med to pudebetræk, en kanelbulle og et stræklagen. Jeg aner ikke hvad der foregår ude i verden, og det er faktisk dejligt. I dag kørte vi ind til en lidt større by, der mest bestod af nogle pizzeriaer, Lindex (YES!) og et torv, hvorfra man kunne nyde udsigten af mænd i crocs, der spankulerede rundt med deres store, bare maver. Det var helt perfekt, solen skinnede og vi skulle ingenting andet end at dalre lidt rundt. Vi rundede en lille gårdbutik, hvor man kunne købe kaffe og tvebakke til en tyver, og hvor der gik får og æsler og hyggede sig. Man kunne tilmed købe en skaldet Barbie-hest eller et gammelt herreur, hvis man lige manglede den slags. Og nu sidder vi her i sofaen, lytter til regnen og snakker lige så stille…

Det er smadder hyggeligt at være her. Mand, hvor ville jeg gerne have sådan et sted, der var mit eget! Måske på Sjælland, måske i Sydsverige. Det ville helt sikkert være mest praktisk på Sjælland, men der er altså også noget over de svenske, røde træhuse og store skove, der kan noget helt særligt. Om nogle dage kører vi hjem til København igen. Selvom livet heroppe er rart og stille, så er der også noget rart ved at komme hjem igen – til vores egen seng, vand man kan drikke fra hanen og gården, hvor der ikke er fare for hverken flåter eller slanger. Og ja, jeg har selvfølgelig købt et solidt lager af Marabou 😜