Skip to content

Weekend: Frisk luft og frontallapper på overarbejde

Jeg ligger ved siden af Lillesøster, der snorker mens håret stritter – hun har nemlig fået så langt hår, at det kan stritte. Det er kun langt bag ørene. Resten er kort, undtaget en plet i baghovedet, hvor håret stort set er slidt af. Ja, det er vist mine tarvelige hår-gener hun  har arvet. Stakkel.

Weekenden er ved at være forbi. Min mand var ikke hjemme fra fredag til lørdag, så min mor var på sleepover. Vi bestilte pizza, bjerget af vasketøj blev lagt sammen og alle mine høretelefoner er blevet viklet ud og bundet pænt sammen (… jeg har allerede kludret dem sammen igen. Øv). Det var så hyggeligt at have tid til bare at være sammen, for det har jeg ikke så tit med min mor. Søde, praktiske, mor. Hun sov på Lillens værelse, og Lillen syntes det var det fedeste i hele verden.

Efter morgenmad lørdag tog min mor hjem, og jeg tog pigerne med til ‘Det Giftige Show’ på biblioteket, hvor en dyrepasser fortalte historier og viste farlige dyr frem – en behåret edderkop, en vorteøgle, en skorpion, en kæmpestor vandrende pind og andet i dén kategori. Jeg var glad for at jeg havde babyen at holde fast i, så jeg havde en undskyldning for ikke at røre ved den kæmpestore, røde slange. Lillen turde selvfølgelig godt. Dyrevennen. Frygtløs type. Resten af lørdagen var ren overlevelse. Engang betød det, at tømmermændende var slemme – nu betyder det børnos med overophedede frontallapper og et sæt trætte forældre. Der var ristede løg og flamingo-kugler ud over det hele, nogen havde tegnet med kuglepen på den treåriges nederdel og jeg skulle agere iPad-support til app’en med sanglege, mens jeg vaskede hår. Jøsses, altså.

Det fortsatte sådan i morges. Men istedet for at lade dårlig stemning være vores søndag, hældte vi afkommet ind i bilen og kørte til Hareskoven. Det småregnede, Lillen trådte i en kæmpestor hundelort og mine tæer var kolde efter fem minutter – men det var simpelthen sådan en dejlig tur. Frisk luft, en skovbund fuld af skatte og nogle vandpytter at pjaske i var lige præcis det, det skulle til. Turns out, jeg har født Søren Ryge (og hvem ville have troet det!) – Lillen e.l.s.k.e.r. at rutsje ned ad mudrede skrante, lede efter spor og finde pinde, der ligner troldefingre. Vi havde madpakke med, og selvom kaffen var virkelig dårlig, så smagte den alligevel fantastisk lige dér på toppen af kælkebakken, til lyden af regnen mod de nøgne træer.

Den gode stemning varede ved, efter vi kom hjem fra skoven, og  eftermiddagen er gået med at læse bøger, sove en lang lur på altanen (primært babyen), spise burger med fritter og lægge neglelak. “Mor, når jeg bliver stor må jeg selv lægge neglelak” sagde Lillen, mens hun sad musestille og ventede på, at det tørrede. Jeg svarede, at hun aldrig måtte blive stor, hvorefter hun hævede øjenbrynene og lagde hovedet på skrå, mens hun tørt konstaterede: “Jo mor. Det gør jeg”. Jeg ved det jo godt, men selvom treårsalderen virkelig (virkelig!) kan trække tænder ud, er den altså også herlig – med hundelort under skoene, kuglepen på tøjet, pletter af halvtør neglelak i hele lejligheden und alles.

 

 

4 Comments

  1. Det lyder skønt med lidt blandet kaos og hyggeri – og by the way; tror også Søren Ryge Senior går med neglelak i weekenden.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Ha! Det tror jeg også – mørke farver er jo genialt til at skjule jord under neglene!

  2. Signe Op. Signe Op.

    Da min datter var mindre (nu er hun 16, wtf?!), var der engang snak om, at hun var blevet så stor og dygtig, at det var helt utroligt. Og jeg spurgte (retorisk, vil jeg mene), hvad det dog skulle ende med? Og så svarer ungen fandme helt koldt: “Det skal ende med, at jeg bliver voksen – og du bliver gammel og dør!”
    Jamen, alrighty then! Bevares, hun havde da, forhåbentlig, ret. Men det var sgu da en aldeles unødvendig, definitiv måde at sige det på, ik’?

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Haha, det er next level – og meget koldt og kontant!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *